Meget mere end bare en mindfulness uddannelse

 

Life & Mindfulness Practitioner betyder, at du er bliver praktiserende. Når vi oversætter ordet practitioner til dansk betyder det, at du er kvalificeret til f.eks. en bestemt beskæftigelse. Og det er det, det handler om. Din egen praksis.

At du, som Life & Mindfulness Practitioner, praktiserer mindfulness og livsbevidsthed i dit liv.

Ikke som værktøj, du kan hive frem og lægge tilbage alt efter behov, men at mindfulness simpelthen bliver en del af det, at være dig. En helt naturlig måde at være dig på. Derfor taler vi heller ikke om, at du bliver en “bedre udgave” af dig selv. Nej. Du bliver og er “blot” dig selv. Med alt, hvad der nu engang er i dit liv.

 

Hvorfor virker Life & Mindfulness Practitioner uddannelsen?

Allerførst, så er det mere end bare en uddannelse. Det er f.eks. ikke en uddannelse i “klassisk” forstand, hvor vi lægger viden frem og du som elev tilegner dig denne viden. (Du ved ligesom i skolen, hvor læreren stod ved tavlen og du sad på din lidt for lave træstol og kæmpede for både at holde dig vågen og for at følge med.) Det er mere end det. Og vores tilgang er en helt anden.

Ja, uddannelsen giver dig en solid og grundig indførelse i mindfulness og principperne. Og du lærer alt det, du skal lære – teori, teknikker, principper, evidensbaseret viden osv. –  men uddannelsen handler i endnu højere grad om, at du som elev opnår en erkendelse og praktisk integrering af mindfulness i dit eget liv.

Det er ikke noget, du lærer, men noget, du bliver.

Derfor vil du ikke opleve, at vi bare står ved tavlen og lirer teknikker og principper af, mens du kæmper for at notere det hele ned i din arbejdsmappe.

Naturligvis både tegner og fortæller vi – og bruger flip-overen til at illustrere og understøtte. Og gør selve undervisningsrummet inspirerende og engageret.

Men primært taler vi til dig gennem kroppen. I vores optik skal mindfulness ikke forstås i hovedet og tankerne. Men erkendes i kroppen.

 

Vi har over mere end 5 år gennemført over 40 Mindfulness Practitioner hold og ikke så få af vores flere end 500 elever har givet os den tilbagemelding, at de først for alvor forstod og erkendte hvad mindfulness var – efter de havde været på holdet her. Og det også selv om de havde deltaget på andre mindfulness kurser inden.

 

Vælg dit hold herunder og læs mere…

 

MA39

Næstved

9.8. – 4.10.17

Smilende kvinde - Mindfulness gør glad

Det 9 ugers grundlæggende Mindfulness Practitioner uddannelsesforløb afholdes i Næstved.

Alle kan være med.

Små hold og nærværende undervisning.

Klik herunder for at læse mere.

MA40

Århus

11.8. – 29.9.17

Mindfulness Practitioner uddannelse

Det 9 ugers grundlæggende Mindfulness Practitioner uddannelsesforløb afholdes centralt i Århus.

Alle kan være med.

Små hold og nærværende undervisning.

Klik herunder for at læse mere.

Skriv en kommentar